Amager Bryghus, Sundby Stout 33 cl.

Amager Bryghus, Sundby Stout 33 cl.
23 DKK
Køb nu!

Måske fornemmer du det allerede, når kapslen fjernes og næsen sættes til flasken – denne Stout dufter anderledes, end hvad du er vant til. Der er nemlig anvendt de ædle amerikanske humler Nugget, Centennial og Cascade, som giver de blomsteragtige toner, der lægger sig oven på de karakteristiske Stout-kendetegn af brændt malt og giver både lethed og friskhed. I glasset fremstår Sundby Stout kulsort, mens skumkronen er tæt, lysebrun og næsten cappuccinoagtigt cremet, mens tungen fornemmer både maltsødme og antydninger af bitter, mørk chokolade og engelsk lakrids. Sødmen får dog kvalificeret modspil i den hårdt ristede malt og den flækkede, umaltede og ristede byg, der begge er med til at give øllet dets brændte præg. Sundby Stout er en klassisk Stout, som alligevel godt tør være anderledes og udfordrende.