Hvad er chokolade lavet af?

Kakaobønnen

Hvad er chokolade lavet af? - der findes et utal af svarmuligheder alt efter chokoladevariant, men én ting har alle svar til fælles: Kakaobønnen. Kort fortalt, så er al chokolade lavet på basis af kakao (gudernes mad), sukker og kakaosmør. Kakaobønner er fedtholdige frø fra kakaotræet, der vokser i de fleste verdensdele med varmt klima f.eks. Afrika og Sydamerika. Kakao og kakaosmør udvindes, når kakaobønner ristes og presses. Bønnen tager 6 måneder at modnes og kan bruges som ingrediens i chokolade, eller den kan forarbejdes yderligere til kakaosmør og kakaopulver, som bruges til drikke. Når du køber chokolade online på chokoladefestival.dk, finder du med sikkerhed chokolade lige efter din smag.

Hvordan laves chokolade?

Ren, mørk chokolade består som oftest ikke af andet end de tre ovennævnte ingredienser og evt. vanilje. Der kan dog findes varianter med nødder, salt, bær mm. Mælkechokolade er tilsat mælk for at gøre kakaosmagen mindre intens og indeholder sukker i større mængder end mørk chokolade. Hvid chokolade indeholder kun kakaosmør (og ikke kakao) blandet med sukker, mælk og vanilje. Som forbruger må du både tage stilling til, hvad du ønsker, din chokolade skal indeholde eller ikke indeholde, og hvordan den er produceret. Hos os finder du både fairtrade og økologisk chokolade samt chokolade til gluten-, nødde- og laktoseallergikere, så der er noget for enhver smag.